Hovedentreprenøren, der i denne anonymiserede case kaldes ‘Byggefirmaet ApS’, havde indgået et tidsbegrænset og timebaseret samarbejde med den ligeledes anonymiserede ‘Håndværkeren ApS’, om at hjælpe dem på en stor renoveringsopgave i København.
Samarbejdet var forløbet fint, og Håndværkeren ApS havde ikke mødt klager eller utilfredshed med hans udførte arbejde. Derfor blev han også meget overrasket, da indehaveren af Byggefirmaet ApS sendte en mail om at de ikke ville betale det fulde beløb, idet de mente at antallet af udfakturerede timer var for højt. De ville kun betale 45.000 (svarende til 100 timers udført arbejde, mod de 150 timer der faktisk var udført).
Håndværkeren ApS havde imidlertid dokumenteret alle timer han havde arbejdet, med billeder af fremmøde, udført arbejde undervejs, samt ført en detaljeret timebog hver dag ved fyraften, hvor selv telefonsamtaler af en varighed på over et par minutter var blevet fratrukket timetallet. Faktureringen var således ifølge Håndværkeren ApS, foretaget meget nøjagtigt.
Derfor følte Håndværkeren ApS sig naturligvis trådt over tæerne, idet han blev beskyldt for noget han ikke mente at have gjort. Omvendt ville Byggefirmaet ApS ikke give sig og nægtede at betale regningen, hvilket betød at sagen skulle føres i civilretten, da fogedretten ikke kan afgøre en sag med et krav hvor der er en indsigelse til kravet.
Trods flere forsøg på dialog, vendte Byggefirmaet ApS nu ikke længere tilbage på henvendelserne, og konflikten var en realitet.