Konflikt og Konsekvens
Konflikter er en uundgåelig del af vores hverdag, uanset om det er på arbejdspladsen, i parforholdet, familien eller venskaber. Med andre ord kan konflikter opstå i alle de menneskelige relationer vi indgår i. Derfor er vi nødt til at forholde os til konflikterne, frem for at gemme os og håbe på at de på magisk vis går over af sig selv.
Undersøgelser har vist at ledere i en gennemsnitlig dansk virksomhed, bruger op mod 25% af deres arbejdsdag på at håndtere konflikter. Andre undersøgelser peger på at konflikter er skyld i 2 ud af 3 skilsmisser, ofte med rod i misforståelser og/eller fraværende kommunikation.
En konflikt kan gå fra at være konstruktiv og udviklende, til at være altødelæggende for vores samarbejde og relationer. På dette tidspunkt er det ofte for sent til at de involverede parter selv kan løse situationen.
Kommunikation mellem de stridende parter er nøgleordet til at indlede en konfliktløsning. Ofte kræver denne opgave hjælp udefra, for atter at finde vej til forhandlingsbordet og genoptage samarbejdet.
Konflikter koster virksomheder millioner
Konflikter der ikke bliver håndteret korrekt og i tide, er et overset problem i mange virksomheder. Både de menneskelige og økonomiske konsekvenser kan være store, når konflikter får lov til at vokse.
Hvad angår de menneskelige konsekvenser, ses ofte øget sygefravær, dårligt psykisk arbejdsmiljø, lavere arbejdsmoral og i sidste ende fyringer/opsigelser. Virksomhedens omdømme påvirkes, hvilket kan give problemer med at tiltrække ny arbejdskraft.
Også virksomhedens økonomi står for skud. Konflikter resulterer i lavere produktivitet, omsætning, konkurrenceevne med mere. Alle disse faktorer, og flere til, kan i sidste ende mærkes på bundlinjen.
Uenighed om faktura endte i bitter strid mellem to håndværksvirksomheder
Hvad der på overfladen lignede en helt almindelig uenighed om antallet af fakturerede timer, skulle vise sig at have en helt anden og meget overraskende årsag. Sagen handler om et samarbejdsforhold mellem en hovedentreprenør og en selvstændig underentreprenør, på en større byggesag i København.
Vi blev kontaktet af en frustreret virksomhedsejer, der fik tilbageholdt betaling for en regning på 67.500 kr. for 150 timers arbejde for en hovedentreprenør, der havde hyret ham ind til at hjælpe på et stort renoveringsprojekt i hovedstaden.

KonfliktHjælp ApS indgår samarbejde med Bedemand Willers
I et nyt samarbejde tilbyder lokal bedemand fremover konfliktmægling, hvis der er familiestridigheder i forbindelse med dødsfald. Begravelsen af stridsøksen skal gøre det nemmere at lægge afdøde i jorden.
Konfliktmægler Mads Mellergaard Baldersø og bedemand Jeannette Willers har indledt et samarbejde, der skal hjælpe stridende familier ud af konflikter.